Barsøhuset ejes af 1. Sct. Georgs Gilde Aabenraa. Huset ligger på øen Barsø i Lillebælt ud for Genner Bugt.

Barsøhuset er bygget i slutningen af 1800 tallet som sommerhotel, med 7 værelser på 1. sal. Omkring 1945 køber en gildebroder (Ernst Parelius) huset, og skænker det i 1949 til 1. Sct. Georgs Gilde Aabenraa. Siden da er Barsøhuset blevet udlejet til spejdere og lejerskoler.

Huset bliver i dag vedligeholdt af en gruppe gildebrødre, som også står for driften.